Ammepuder – en rigtig god hjælp
Ammepuder kan være en rigtig god hjælp – både når du amme, men også når du flaskemader dit lille barn. Man kan godt overveje om det er en overflødig ting, men har man først haft en ville man nok helst ikke undvære den
Du kan sagtens sidde med hynder og sofapuder proppet ind her og der – men med en ammepude har du styr på både baby og pude, og behøver ikke sidder og bekymre dig for om du taber det ene eller det andet i kampens hede.
Udover at støtte barnet så det ligger godt og trygt, så kan ammepuden give dig støtte når du skal sidde i længere tid ad gangen og amme…eller give flaske. Man kommer nemt til at sidde skævt eller til at spænde for at holde på barnet, men kan slappe bedre af i den tid det tager.
Mange vælger at købe ammepuden allerede inden barnet fødes for at bruge den som ekstra-pude i sengen i den sidste periode af graviditeten – dem der har prøvet det ved hvor svært det kan være at få ballonmaven til at ligge behageligt
Det kan især være en god idé at vælge en økologisk ammepude, hvis du vil sove med den, da du der bruger puden i rigtig lang tid ad gangen og du sveder måske i den så der kan frigives ubehagelig kemi. En ammepude med speltskaller er dejligt tung og blød i det og giver rigtig god støtte.
Når du er færdig med at amme kan en ammepude snildt få ander funktioner i hjemmet – den kan ligge bag ryggen på barnet og støtte det når det øver sig i at sidde, og du kan endda få runde betræk, der gør at ammepudens “ben” kan holdes sammen, så du får en rede barnet kan ligge og sove i. Har du ikke et rundt betræk kan du evt. bruge et lille stræklagen, bare sørg for at det holder puden godt sammen, så barnet ikke glider ned på det koldt gulv.
Økologisk børnetøj – lad os lige friske op…
Markedet og udbuddet af økologisk børnetøj øges dag for dag – så lad os lige friske op på hvorfor det er at DU bør vælge økologisk til dine unger…
Økologisk babytøj og børnetøj har nogle helt klare fordele i forhold til konventionelt tøj til børn:
- det er af naturligt dyrkede materialer – altså ingen syntetiske materialer
- det er frit for kemiske midler – både i dyrkningsfasen og den videre forarbejdning
- der stilles krav til kvaliteten, så det stykke tøj du køber f.eks. ikke et strukket i facon som det så mister ved første vask
- der stilles krav til fabrikkerne om fair arbejdsforhold for medarbejdere
- der stilles krav til fabrikkerne om brug af kemiske stoffer i produktionen – økologisk certificeret tøj indeholder ingen fthalater eller tungmetaller
Du kan efterhånden få alt i økologiske alternativer – og skal du starte ud uden at have råd til en total makeover af din eller ungernes garderobe, så start med basistøjet. Start med det tøj du/de har tættest på kroppen – det er der du kan gøre den største forskel for færrest penge.
Ko og Ko har et stort udvalg i økologisk undertøj og nattøj til børnene – så du kan komme godt i gang uden at skulle mishandle dit betalingskort alt for meget
Beauté Pacifique, Scars & Stribes

Beauté Pacifique, SCARS & STRIBES
SCARS & STRIBES
Beauté Pacifique har lanceret produktet Scars & Stribes. Cremens navn er noget specielt, men navnet er meget sigende for ar og strækmærker er netop det, reparations cremen er udviklet til.
Beauté Pacifique er kendt for deres grundige produktudvikling med dansk omhyggelighed og her findes ingen fine løfter om mirakler til gengæld er produkterne testet og testet igen af førende danske hudlæger.
Scars & Stribes reparations cremen forebygger ar og strækmærker, dets før cremen anvendes dets bedre, så den kan anvendes fra det øjeblik, at såret har dannet en tynd hinde. Beauté Pacifique cremerne arbejder ofte nede i huden og denne creme er ingen undtagelse. Fire virksomme ingredienser forebygger og reducerer rødmen og normaliserer strukturforandringer i huden som gør at ar og strækmærker fremstår som de gør.
Fjordbutikken, som forhandler alle Beauté Pacifique produkterne i den fysiske butik i Hobro og i webshoppen har fået flere positive tilbagemeldinger fra kunderne allerede et par måneder efter produktintroduktionen. De første to tilbagemeldinger var fra en mand med et stort operationssår i hovedet som helet pænt op og en kvinde som et stykke tid før fødslen har brugt Scars & Stribes til at forebygge og forhindre strækmærker omkring barmen og maven.
Cremen er effektiv på flere områder for udover de førnævnte for i ingrediensoversigten er der nævnt 3 forskellige A-vitamin estre, som både forynger huden med en kraftig anti-age effekt lige som huden bliver blødgjort.
Link til Fjordbutikken og Beauté Pacifique, SCARS & STRIBES
Cremen fås i tube med 100 ml.
-
Navneskilte

Navneskilt med kreativt motiv
Frisk din facade op med et smart navneskillt.
På rigtig mange huse sidder matte messingskilte eller sorte metal navneskilte med hvid tekst. Ja, vi ser dem alle steder. Ens ser de ud og ens er de, men hvorfor nu det?
Fjordbutikken forhandler unikke navneskilte fremstillet i glas og rustfri stål. Navneskiltene er unikke på mange måder, mest interessant er det nok, at du kan være med til at bestemme det ”kreative” indhold. Hvert navneskilt indeholder selvfølgelig dit eller jeres navne, på en eller flere linjer, men så kommer det interessante.
Navneskiltene har et ”kreativt” område og i dette område kan vi placere nogle huse, træer, svampe eller noget helt andet. Du kan nu vælge lige præcis de farver, du foretrække. Vælg f.eks. huse som motiv og derefter lime og grøn som farve. Du kan se nogle af de mange muligheder ved at klikke på dette link til navneskilte.
Fjordbutikken har i flere år lavet disse vind og vejrbestandige navneskilte og alle skilte er unikke. Leveringstiden på navneskilte er typisk 14 dage.
-
Birgitte Frigast julenisser
Birgitte Frigast 2011
Birgitte Frigast 2011 julenisser.
Igen i år er nisserne utrolige flotte og detalje rigdommen er stor, og meget rigere end hos nogen andre julenisser. Kendetegnet er foruden de mange detaljer, den meget høje kvalitet.
Hoved, hænder og fødder er lavet af en top kvalitet porcelæn. Hovedet støbes i en speciel form, men for at hovedet skal beholde den nøjagtige form udskiftes formen for hver 30 hoveder. Den gamle form kasseres og den nye tages i brug.
Farverne er et kapitel for sig og ethvert ansigt skal brændes tre gange for på den måde sikre både den rigtige farve og ikke mindst styrke, så nissefigurerne kan holde i ikke blot flere år men flere generationer.
Hos Fjordbutikken kan du se de nye Birgitte Frigast julenisser, her link til Birgitte Frigast, og falder de i din smag kan vi i løbet af nogle få dage levere dem fra vores lager.
Fjordbutikken fører både både nisserne i 22 og 38 cm samt babynisserne fra Birgitte Frigast.
Undertøj i uld til børn og baby – perfekt til årstiden
Lige nu er den helt rette tid at gå i gang med uldundertøj til dine børn – lige nu hvor det er fugtigt og køligt uden for og hvor forkælelserne bare står i kø for at angribe alle og enhver!
Børneundertøj i uld har en masse fordele fremfor børneundertøj i f.eks. bomuld. Det er lunt og holder sig lunt selvom det bliver fugtigt – ulden kan optage 30% af sin egen vægt i væde uden at føles klam eller kølig. Væden ligger indkapslet i ulden og f¨r stille og roligt lov at fordampe.
Derudover isolerer uld rigtig godt – og bliver det blandet med silke har du et superbt produkt, der er superblødt og samtidig rigtig dejligt varmt. Meget uldundertøj til børn og baby laves i dag af den bløde uld og silke blanding, og det er et rigtig godt valg. Et produkt jeg dog ikke vil anbefale er blandingen af uld og bomuld – da bomulden hæmmer uldens vigtigste egenskaber og mere eller mindre gør dem ligegyldige…og hvorfor så vælge uld. Der er naturligvis forskel i kvaliteten på uld/bomuldsblandinger, og det billige giver dig kun en dårlig uldoplevelse og er i mine øjne næsten værre end ingenting da du får falsk tryghed.
Ko og Ko forhandler økologisk uldundertøj til baby og børn fra tyske Engel Natur – et firma der er kendt for supergod kvalitet og materialer man til enhver tid kan stå inde for. Al deres uld og bomuld er ren økologisk merinould, deres silke er konventionel men skånsomt produceret.
Babydyne i økologisk silke – hvem der bare var baby…

Silkedyne til baby - ypperste luksus!
Nordic Comfort er et forholdsvis nyt dansk firma, der producerer de lækreste babydyner – og dyner til større mennesker, naturligvis
– fyldt med økologisk silke. Du kender måske godt følelsen af at sove i en silkenatkjole eller py…forestil dig så at kunne svøbe dig i en hel dyne af silke – det må være den ypperste luksus
Giv din guldklump det bedste
Dit barn har fortjent at sove godt, lunt og sundt – derfor er silkedyner et rigtig godt valg. En silkedyne:
- er dejligt let
- er superisolerende – det giver en let og luftig dyne der stadig er dejligt varm
- er vidunderligt blød
- er fri for støvmider og bakterier da de ikke trives i silken
…og så kan Nordic Comforts baby dyne vaskes i maskinen, hvilket er meget væsentligt når vi taler dyner!
Til en babydyne hører en hovedpude…eller gør der?
En baby har i og for sig ikke behov for en hovedpude – men vil du give baby en pude, så sørg for at den er flad. Der er flere årsager til at en baby-hovedpude bør være flad, men den væsentligste er nok sikkerheden. Du kan læse mere om hvorfor baby skal have en flad hovedpude her!
Stort udsalg hos Ko og Ko!
Vi har lige startet vores – til dato – største og mest omfattende udsalg på økologisk babytøj og børnetøj med masser af varer sat ned med 30-60%
Hovedparten er sæsonvarer fra engelske Green Baby og Kite Kids – alle sommervarerne fra foråret er sat ned med 40%. Det giver en masse muligheder for at få fyldt skuffer og skabe med lækkert økologisk børnetøj til små penge.
Udsalg på Kite Kids økologisk børnetøj: Kite Kids er økologisk børnetøj til de lidt større børn og fås helt op til str. 10-11 år. Det er meget gennemført og holder utroligt godt i brug og vask. Priserne er generelt i den lidt højere ende, men du får børnetøj der holder…også til barn nr. 2 og 3.
Udsalg på Green Baby babytøj: Green Baby er økologisk babytøj og børnetøj til de mindre børn op til 4-5 år. Priserne er mere i middellejet og tøjet er i friske farver og søde snit. De bruger meget af de bløde stoffer som isoli, jersey og andre strækstoffer, men har også en stribe flotte modeller i lærred og denim.
Udover Kite Kids og Green Baby er en lang række andre varer; både økologisk børnetøj, stofbleer og tilbehør sat ned med 50-60%. Så der er masser af økologisk børnetøj på udsalg med supergode rabatter og vi glæder os til at pakker en pakke til dig
Og hvad får vi, som butik, ud af det…PLADS! Når de nye vintervarer begynder at vælte ind nytter det ikke at hylderne er fyldt med kortærmede t-shirts og shorts
Og som en ekstra bonus er det ren feng shui at få ryddet op på lageret!
Besøg hos Badeanstalten
Først kom Majestæten, så kom Fjordbutikken…!
Se tidligere blogindlæg.

Først fik Badeanstalten royalt besøg – så kom Fjordbutikken.
På sammen måde som Majestætens chauffør, bakkede også Fjordbutikken bilen op til Badeanstaltens indgangsdør, men modtagelsen var helt den samme. Nu var vores ærinde selvfølgelig også et ganske andet, Majestæten skulle primært kikke, mens Fjordbutikken skulle have fyldt lagrene op inden sommerferien.
Friske varer på lageret.
Fjordbutikken er den eneste butik og webshop, som fører det komplette sortiment fra Badeanstalten. Nu er lagerne fyldt op med håndsæbe, saltskrub, creme, aftershave og de mange forskellige typer af salve, så vi foruden kan levere til webshop kunderne også kan møde turisterne i Hobro’s gågade med friske dansk producerede plejeprodukter.
En af de største
Fjordbutikken er en af landets største forhandlere af Badeanstaltens produkter, det betyder at vi hver eneste måned får friske leverancer af de mange produkter og dermed er vores kunder også sikret helt friske varer.
Her er link til Fjordbutikkens store udvalg produkter fra Badeanstalten.
-
Så fede…
Økologiske longies og shorties i den lækreste bløde danske øko-uld – så bliver det ikke bedre
Det betaler sig at spørge
Ideén til at lave de stribede bukser kom såmænd fra en af mine trofaste kunder, der bare elsker striber – og så snart bukserne lå færdige var jeg ikke i tvivl om at det virkelig var en god idé
Så det kan godt betale sig at spørge efter noget der ikke findes!
Der har nu ofte været nogle der efterspurgte økologiske shorties og longies, da de ellers kun fås i konventionel uld – og jeg har også haft både de gammeldags ribstrikkede lanolinblebukser og ensfarvede lange uldbukser…men det var først med striberne de nye seje shorties blev født.
Æhhh – hjælp, hvad snakker vi om?
Ups, undskyld – i stofbleverdenen kender de fleste til longies og shorties… Det er en betegnelse for uldne bukser der kan bruges som blebukser over en stofble – lange bukser hedder longies, korte bukser hedder shorties
Bukserne har en kile bagpå, så de har lidt ekstra højde, og kan naturligvis snildt bruges som almindelige uldne bukser over en engangsble.
Uldens fordele som blebukser
Uldblebukser har en masse gode egenskaber, der gør at de kan være at foretrække fremfor PUL-blebukser
- de er helt fri for kemi og plast-emner
- de er 100% åndbare – du kan jo ligefrem se igennem dem
- de er helt tætte, når de er korrekt behandlede med lanolin
- de har ingen velcro eller andre stive lukninger
- lanolinen gør ulden selvrensende, så de kun sjældent skal vaskes
Når du køber et par uldbukser hos Ko og Ko – om det så er de gammeldags ribstrikkede lanolinblebukser eller de nye fancy longies og shorties – er de behandlet med Naturlig Beklædnings lanolin-emulsion.
Det er en mild og meget effektiv lanolinkur der gør bukserne vandtætte og selvrensende – og som ikke indeholder nogen form for skadelig kemi. Emulsionen indeholder udelukkende ren lanolin, vand og lidt kokosolie, der er tilsat for at få fedt og vand til at blandes.





