Økologisk marked i Hobro – sikke en weekend :)

Playmais-legehjørne på økomarkedet

Playmais-legehjørne på økomarkedet

Så er det økologiske marked i det Røde Pakhus på havnen ved overstået – og ligesom sidste år var det en god succes med masser af stemning og gæster.

Øko-markedet er en af de ting jeg helst ikke vil gå glip af, det giver en mulighed for at snakke med de andre lokale øko-tosser (skrevet med stor kærlighed :)) og ikke mindst møde “gamle” og potentielle kunder. Jeg havde jo godtnok slæbt både økologisk børnetøj, stofbleer og alle mine tekstile sager med – men det var helt klart Playmais og de kreative sager fra ökoNORM der tog flest kegler i år…

Jeg havde lavet i bord med Playmais, så ungerne kunne prøve det, og blev vel markedets uofficielle børneparkering – hyggeligt :)

Og selvom jeg lige i skrivende stund sidder og lover mig selv aldrig at stille op til noget som helst ever again – efter messen i KBH sidste weekend og markedet i denne er jeg fuldstændig og helt absolut færdig af træthed – tør jeg vist godt love at jeg stiller op igen til øko-markedet næste år… :)

Leave a Reply

NoFollow Plugin made by Web Hosting