Grønt er godt…

Purpursolhat - Echinacea 'Hot Summer'

Purpursolhat - Echinacea 'Hot Summer'

“Grønt er godt for øjnene” som andemor sagde til sine ællinger i Den Grimme Ælling.
Men grønt er godt for meget mere end det. Videnskabelige undersøgelser har vist, at ophold i det grønne rum er godt for helbredet. Der er lavet mange amerikanske undersøgelser på området, men svenskerne er også godt med. Og herhjemme er de første terapihaver begyndt at dukke op.

Blot det at opholde sig i haven eller naturen har en positiv indflydelse på os, det stimulerer vores sanser og prikker til urinstinkter, du forlængst troede glemt. Faktisk behøver du ikke en gang tage hænderne op af lommerne for at få udbytte af haven – spørgsmålet er så bare, om du kan lade være.
Er der andre end mig, der ved ophold i Sverige i blåbærsæsonen har oplevet pludselig at blive overrumplet af et samlergen så stærkt, at al civiliceret opførsel sættes ud af drift, og urkvindeinstinktet fuldstændig tager over?

Og når nu hænderne er oppe af lommerne, så er havearbejde faktisk rigtig god motion, og som en ekstra bonus er der hele den kreative process, det at skabe en have og glæden ved at se tingene gro.

 Vidste du, at blot det at se på træer og planter kan sænke blodtrykket, mindske muskelspændinger og dæmpe stress?

Og at knoglestyrken hos kvinder, der dyrker havearbejde er lige så stor, som hos kvinder, der dyrker vægttræning? – og højere end hos kvinder der dyrker jogging eller airobic.  Dr. Diane Relf, Virginia Polytecnical Inst.

 Der er lige godt noget ved at være havenørd – og så har vi de smukkeste træningslokaler!!!

Så bare på med gummistøvlerne og havehandskerne og se at komme ud i haven – det er plantetid. Jorden er stadig varm,  så de nye planter kan nå at etablere sig inden det for alvor bliver koldt – og jeg skal gøre, hvad jeg kan for at friste dig med skønne stauder til din have.

Leave a Reply

NoFollow Plugin made by Web Hosting