Lessons learned – sidste del af føljetonen

Tudselilje - tricyrtis 'Taipei Silk'

Tudselilje - tricyrtis 'Taipei Silk'

Efter den påske stod jeg tilbage med alle mine potter med visne påskeliljer – men med sunde løg og et fint lille skilt med sortsnavn! Så da Haveselskabet indbød til plantemarked, pakkede jeg mit habbengut og drog afsted med mine potter under armen. Her havde jeg den glæde og fornøjelse af blive mødt af andre plantenørder, som jeg selv, der begejstret tog imod mine visne påskeliljer. De kendte jo planten fra det der engelske haveblad eller havde måske set den i en plantesamlerhave, de havde besøgt ved et Åben Have-arrangement.

Yes, så var jeg altså ikke den eneste plantetosse, og Yes, så havde jeg altså fat i noget – der er andre end mig der jagter spændende planter!
Nu er det jo ikke fordi, der ikke findes haveentusiaster i Mariager og omegn. Heldigvis har jeg mange glade kunder her også, men bare ikke nok til at holde røven oppe på mig og min biks, for nu at sige det, som det er.

Jeg skal altså bare nå lidt længere ud og råbe lidt højere – og det kan jeg gøre på nettet!

Alternativet ville være at rette sortimentet ind, til det de fleste allerede kender og plejer at købe. Men det er jo slet ikke det, jeg vil, det er jo ikke der, min passion ligger. Så er der andre måder at tjene penge på, for som Martin Thorborg siger det:

“energien for at tjene penge, hvis det bare er til merforbrug er slet ikke stærk nok i forhold til at lave noget man elsker at gøre.”

Og jeg elsker virkelig at finde spændende planter med lige præcis de der brogede blade, og med blomster så skønne, at man næsten glemmer at trække vejret, og endnu mere elsker jeg, når en kunde glædestrålende fortæller: “Jeg har sådan ledt efter de der Isotoma, men ingen steder har de dem. Så var det jeg kom i tanker om, at jeg kunne søge på nettet, og der dukkede du så op blandt en hel masse udenlandske sider.”

Haveplanter på nettet – kan man det?

Ja, man kan ikke andet!

One Response to “Lessons learned – sidste del af føljetonen”

  • Spændende og dejligt bekræftende historie om at man skal følge sit hjerte og gøre det man brænder for – i stedet for at vi alle leger samme leg. Nu ved jeg godtnok ikke hvad en isotoma er, men jeg går ud fra at den er pæn og har blade :)

Leave a Reply

NoFollow Plugin made by Web Hosting